Bor du i et ældre hus, så har du måske lagt mærke til, at taget ikke længere er helt så flot som det var engang. Måske har du haft problemer med det før, og det er ikke længere nok at reparere på det.
Taget er den del af dit hus, der er allermest udsat, når det kommer til regn, blæst, sol, sne og andre ydre påvirkninger. Med tiden kan det føre til svampeskader og råd, og i sidste ende kan du komme til at stå med et utæt tag.
Det er bestemt ikke sjovt, når vand eller fugt trænger indenfor, så derfor er det en god idé at få lagt et nyt tag, inden skaden sker.
Trænger dit tag til at blive skiftet, så står vi klar til at hjælpe dig. Tag fat i os på kontaktformularen her på siden eller giv et kald på 61 27 66 95.
Det kan være svært at vide, hvornår det er et godt tidspunkt at få et nyt tag, men der kan være flere oplagte grunde til at få det gjort.
Er dit tag meget gammelt, kan det være meget nedslidt. Hvis det ikke allerede er utæt, er det måske i fare for at blive det, og så er det en god idé at få det skiftet.
Et dårligt isoleret tag kan også være grund til en udskiftning. Hvis det ikke er muligt at efterisolere, kan det faktisk være den eneste løsning på problemer med træk.
Skal hele huset igennem en større ombygning eller renovering, kan det også være en oplagt mulighed for at få et nyt tag. Det kan også bare være, at det nuværende tag har en stil eller en farve, du ikke er til. Taget fylder meget, når man ser på huset, så det påvirker i høj grad det samlede æstetiske udtryk.
Der findes flere forskellige typer tage, der har hver deres fordele og ulemper. Tagsten lavet af tegl er f.eks. et populært valg, der både fås i en ubehandlet, halvblank og glaseret udgave. Man kan også vælge tagsten af beton, der er tykkere, men til gengæld også et billigere valg. Tagpap er en tredje mulighed, der har en fleksibilitet, der gør det særligt egnet til nogle bygninger.
Der er flere parametre at overveje ift. typen af tag. Bl.a. spiller både tagets holdbarhed, pris og udseende ind, når du skal træffe et valg. Vi hjælper dig gennem hele processen med at få nyt tag, og kan også rådgive dig om hvilken type, der vil passe godt til dit hus og dine behov.
Overvejer du at få et nyt tag på dit hus, er du mere end velkommen til at kontakte os. Vi tager gerne en snak om din konkrete opgave og udarbejder et helt uforpligtende tilbud til dig.
At få et nyt tag er et stort projekt, men hos os er du i gode og kyndige hænder. Vores priser er altid skarpe, så du kan få lige det tag, du drømmer om.